E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.domino-online.dk/

domino er et kristent livsstilsmagasin med baggrund i danske frikirker

domino er organ for omkring 100 danske frikirker, organisationer og institutioner i sammenslutningen FrikirkeNet. Magasinet er et kristent livsstilsmagasin i den forstand, at det tager udgangspunkt i et praktisk kristenliv, der ikke begrænser sig til dybe tanker og flotte formuleringer.

domino udkommer 11 gange om året, hver gang med et aktuelt tema. Temaerne tager udgangspunkt i de samfundsmæssige udfordringer frikirkerne står i til daglig.

FrikirkeNet er et netværk af frikirker, organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og selvstændige frikirker og husmenigheder. Det er ikke noget nyt at kristne kan mødes og inspirere hinanden. Men FrikirkeNet ønsker at tage visionen om enhed et skridt videre og samarbejde i konkret handling.

En netværksledelse har ansvar for at koordinere en årlig konference og nedsætte arbejdsgrupper til blandt andet information og tjenestekatalog samt særlige netværk for etablering af nye kirker, socialt arbejde, etnisk arbejde og international mission.

Læs mere om FrikirkeNet på www.frikirkenet.dk.

"dagens by 15-apr-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Høng

05-03-27-c5 Finderup (Kalundborg).jpgHøng er en stationsby på Nordvestsjælland med 4.263 indbyggere (2014), beliggende 13 km nord for Slagelse og 26 km syd for Kalundborg. Byen ligger i Kalundborg Kommune og hører tilRegion Sjælland.

Navnet "Høng" er sammensat af 2 stavelser: -ho, der betyder "høj", og -inge, der betyder "beboernes hjemsted". "Høng" betyder altså "det høje sted". Det vides ikke hvornår de første mennesker slog sig ned i området, men omkring år 500 e.Kr. blev byer med endelsen "-inge" grundlagt.

Høng Station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Høng blev jernbaneknudepunkt i 1901, da Høng-Tølløse-banen blev åbnet. Persontrafikken blev i 1971 indstillet mellem Høng og Værslev, men overtaget af Høng-Tølløse-banen mellem Høng og Slagelse, så der opstod en sammenhængende bane Tølløse-Høng-Slagelse (Tølløsebanen). Mellem Høng og Gørlev fortsatte godstrafikken indtil 1994. Vestsjællands Veterantog, der har ca. 50 medlemmer og remise i Høng, kører nu på denne strækning.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen opmuntrer os, udfordrer os, former os, strækker os, ydmyger os, rodfæster os og leder os fremad på vejen mod åndelig vækst.
frit efter Ray Prichard